fredag den 16. marts 2018

Tower Bridge

Tower Bridge

 
Tower Bridge er en kombineret baskule og hængebro i London, som krydser Themsen tæt på Tower of London - og er blevet et ikonisk symbol for London. Broens byggeri startede i 1886 og forventedes at skulle være færdig 4 år senere. Dette var dog ikke tilfældet - mange protesterede mod bygningen af broen, da man var bange for at den ville forstyrre den store skibstrafik. Herfor blev en lov lavet “Tower Brigde Act”, som sagde at hvis broen forringede handelsfolkenes forretning, så havde de krav på erstatning.


Udover besværet med at løse design, så var der også problemer med selve bygningen af broen, da det ikke måtte forstyrre skibstrafikken - man blev derfor nødt til at finde anderledes metoder, til at bygge broen.
Under byggeriet mistede 8 arbejdere livet, og allerede en måned inde i byggeriet døde Horace Jones, som var den stadsarkitekt, der havde været med til planlægningen fra starten af.
Alt dette var med til, at bygningstiden blev forlænget til 8 år - og i 1894 var broen endelig færdig. På åbningsdagen d. 30. juni 1894, ledsagede byens borgmester, prins Edward hen over broen.
Broen har to tårne og er forbundet med en gangbro. 432 arbejdere hjalp med at bygge broen, og over 70.000 tons beton er nedsænket til Themsens bund for at støtte broen - og over 11.000 tons stål er brugt til at bygge broen.
Broen bliver brugt af over 40.000 mennesker hver dag.
I 1982 blev Tower Bridge genåbnet, efter at have været lukket siden 1910, med en permanet udstilling i The Tower Bridge Experience, hvor man kan opleve broens historie.




I 2014 lancerede udstillingen en glasbro indbygget i West Walkway, hvor man kan beundre Tower Bridge oppefra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Downing Street 10 Den kendte gade Downing Street ligger i Wetsminister, London. Specielt Downing Street nr. 10 er kendt, da dette er pre...